De kristne forfølges.
Muslimer prøver mange steder i verden at udrydde de kristne. Kirker brændes. Huse og forretninger ødelægges. Kristne bliver truet til at opgive deres tro. Kristne tages til fange og holdes som gidsler. For at få deres frihed tilbage, skal der udbetales en stor løsesum. For at få mulighed for at vende tilbage til deres familier skal der undertiden også underskrives en erklæring, hvor de kristne i fremtiden forpligter sig til at afstå fra at synge, bede, eje eller læse i en bibel. Mange kristne vil ikke underskrive en sådan erklæring. De vil hellere lide ondt end at fornægte Jesus Kristus. Mange kristne mænd bliver slået ihjel, og deres koner bliver tvunget til at gifte sig med morderne, og må dermed indgå som tredje eller fjerde kone i en muslimsk familie. De kristne kvinder udsættes ofte for så store ydmygelser, at døden - menneskelig set - var at foretrække. På denne måde forsøger muslimer at indkapsle og udrydde kristendommen.
At efterfølge Jesus.
Efterfølgelse af Jesus Kristus indebærer ikke blot villighed til at bære skammen og forsmædelsen over evangeliet, men undertiden endog villighed til at dele kår med ham i lidelse og død. Hvor paradoksalt det end lyder, har vi »for Kristi skyld fået skænket den nåde ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld« (Fil 1,29)! Den kærlighed, der kan elske vore fjender, er givet af Jesus selv. Det er Jesu egen kærlighed!
»I har hørt, at der er sagt: `Du skal hade din fjende´. Men jeg siger jer: `Elsk jeres fjender´« (Matt 5,43 f.)! Gud har skabt alle. Gud gør ikke forskel på mennesker. Gud elsker alle. Eftersom Guds kærlighed omslutter alle mennesker, skal vi også elske alle mennesker uden undtagelse – selv vore fjender!
Mens det er menneskeligt at gengælde ondt med ondt, er det guddommeligt at gengælde ondt med godt. Gud har ikke straffet os for vor synd og vort oprør mod ham. Han gengældte os alt det onde, vi havde gjort ham, med godhed. Mens vi endnu var fjender, blev vi forligt med Gud ved hans søns død. Gud elskede på trods. Han betalte forsoningens pris. Han gav os det bedste han havde: sin egen søn!
Jesus giver os i forbindelse med arrestationen af ham og eksekveringen af dødsstraffen over ham stærke eksempler på, hvordan hans kærlighed endog omslutter hans fjender og bødler.
Da Jesus blev arresteret i Getsemane have, trak Peter sit sværd og slog efter Malkus, ypperstepræstens tjener, med det resultat, at hans øre blev hugget af. Men Jesus irettesatte Peter, satte øret på plads og helbredte det (Luk 22,51). Han gjorde godt selv mod sine fjender!
Da Jesus hang på korset, gengældte han ikke sine bødler efter fortjeneste, men han tilgav dem (Luk 23,34), ja, han døde for sine fjenders skyld (Rom 5,10). Jesu kærlighed er så stor, at den omslutter hans fjender med tilgivelse og forbøn.
Det er dette sindelag, vi som kristne er kaldet til at leve med. Det er de fodspor, Jesus har sat, vi er kaldede til at vandre i. »Bed for dem, som forfølger jer«, siger Jesus (Matt 5,44).
Det er Jesus, der forfølges!
Mennesker ser Jesus i de kristne. De forfølger de kristne udelukkende fordi de tror på Jesus. Det er Jesus i dem, der forfølges! Det er Jesus, de hader. Det er Jesu liv, de efterstræber. Jesus bliver forfulgt og dræbes til stadighed! Det er sket gennem to tusinde år. Gennem de sidste hundrede år er der blevet slået flere kristne ihjel end gennem de første 1900 år af kirkens historie tilsammen! Jesu lidelser er mere voldsomme og smertelige end nogen sinde! Den ondskab, der er rettet mod Jesus, ophører ikke. Tværtimod. Den eskalerer og intensiveres fortsat.
Men lyset skinner stadig i det mørke, der er fyldt med had og ondskab. Det skal aldrig lykkes mørket at overvinde lyset. Jesus er det lys, som altid vil skinne! Lyset vil blive ved med at udsprede varme og kærlighed! Guds kirke på jorden vil aldrig blive udslettet. For igen og igen vil Gud oprejse sine vidner og bevare dem indtil verdens ende.