Kvinden begynder at græde. Sønnen spørger hende, “hvorfor græder du mor?” Hun svarer: “Du ved det ikke, men så har du dræbt mine brødre og søstre.”
Nordkorea er nummer et på Åbne Døres verdensrangliste over de lande, hvor de kristne har det værst. Landet har haft denne skamfulde position siden 2002.
Nordkoreas kristne er dybt isolerede. Mange lever hele deres liv uden nogen form for fællesskab med andre, nogle er heldige og har fundet en anden troende. De beder til Gud om bibler, mad og fællesskab. Landet, som er verdens måske mest lukkede land, er et totalitært system, som ikke tillader anderledes tænkende at ytre deres mening eller eksistere.
Det anslås, at 40.000 kristne holdes fangne i Nordkoreas fangelejre. Ca. en ud af hver tiende kristne i dette land lider for øjeblikket under grusom fængsling. Beretningerne om deres pinsler kommer frem, når nogen flygter.
Nordkoreanere, der forlader landet uden statens tilladelse, anses for skyldige i landsforræderi. Dette kan straffes med langvarige fængselsstraffe, arbejde i kz-lejre eller dødsstraf. Sommetider henrettes kristne straks, uden nogen rettergang.
Landets “fader” Il Sung Kim har en stor statue på en plads i hovedstaden. Her kan man se alle nygifte par i det fineste tøj komme og bøje sig for landsfaderen. Brudebuketten, som nok er de eneste blomster en nordkoreansk kvinde nogensinde får, bliver lagt for foden af statuen. Alle, som kommer til landet, må bukke for landsfaderens billede. Denne afgudsdyrkelse er nu fortsat med sønnen Kim.
I Sydkorea beder de kristne om genforening. Mange tusinder mistede kontakten til deres familier i nord efter delingen af Korea.
Det fortælles fra syd, at man nogen gange kan se kristne tæt på demarkationslinien med balloner. På ballonerne er påtrykt bibelen. Når vindretningen er rigtig, sender de ballonerne afsted under påkaldelse og bøn for deres familier i nord. Svarer Gud på bøn? JA! Indtil flere vidnesbyrd fortæller om, hvordan deres familier i nord har oplevet, at ballonerne er landet i skødet på dem!
Fordi vi tjener en mægtig Gud, vil vi i årene fremover fortsætte med at bringe bibler og hjælp til vores isolerede søskende i Nordkorea.