Somalia
Somalia et land, som har været i mediernes fokus pga. borgerkrig og hungersnøden på Afrikas horn, men Somalia er også bare endnu et hårdkogt, muslimsk land, som har været nemmere at ignorere end at tage den enorme udfordring op, for at nå landet med evangeliet.
Selvom landet er blevet glemt af de fleste kristne, er Guds ord igennem tiden blevet sået og høstet i Somalia. Høsten har ikke været stor. Igennem de sidste 100 år regner man med, at ca. 500 er kommet til tro i Somalia. Det er hovedsagelig sket igennem den svenske lutherske mission og senere igennem mennoitternes missionsvirksomhed i landet.
Alt det ophørte i ´74, hvor alle missionærer blev smidt ud af landet. Siden da har landet kun haft en håndfuld missionærer, som har arbejdet der på trods af stor fare for deres liv og de somaliske kristnes liv.
De fleste kristne i Somalia kender ikke andre kristne. Der findes kun sporadiske fællesskaber, og på en konference i Etiopien var det for mange første gang, at de var sammen med så mange andre somaliske kristne.
Et af de største problemer for somaliske kristne er, at de næppe som situationen er i dag kan finde en ægtefælle, som også er kristen. De fleste kristne i Somalia er mænd.
Som for de fleste andre tidligere muslimer, er muslimernes fastemåned, Ramadanen, den hårdeste tid at komme igennem. Her bliver fanatismen endnu stærkere, og den åndelige kamp intensiveres.
Status er, at hvis Somalia nogensinde skal have en levedygtig kirke, kræver det mere end en indsamling. Det kræver, at vi i Danmark begynder at bede intensivt for Somalia, og vi prøver at blive venner med somaliere i Danmark. Derudover må vi spørge høstens Herre, om det er os, som i dag læser denne artikel, som skal være høstarbejdere i et af de lande i verden, hvor kirken lider af mangel på omsorg og hjælp fra os i den frie verden.