Først og fremmest - kan du fortælle mig om dine erfaringer med Nordkorea?
Jeg bliver kaldt broder John. Jeg koordinerer Åbne Døres arbejde i Nordkorea og har mødt mange nordkoreanske kristne.
Har du en særlig følelsesmæssig tilknytning til dette land og dets indbyggere?
Ja, Nordkorea er et land tæt på mit hjerte. Intet sted i verden bliver kristne forfulgt med samme had og vold. Intet andet sted er folk så vildledt af ”løgnens fader” som i Nordkorea. Jeg beder desperat om, at de må forstå, at det ikke er ”Fader Kim il-Sung”, som tager sig af dem, men Jesus Kristus.
Vi ved, at nogle i landet har radioer eller mobiltelefoner. Tror du, at flertallet af nordkoreanere ved, hvad der foregår i resten af verden?
Nej, de fleste mennesker ved ikke ret meget om verden udenfor. Men mennesker med ulovlige radioer, dvd’er og mobiltelefoner har hørt om verden udenfor. Åbne Døre smugler hvert år tusindvis af radioer ind i Nordkorea, og i dag har mange mennesker fået muligheden for at tale med deres familier uden for landets grænser med mobiltelefoner. Det har forandret mange nordkoreaneres opfattelse af landet, og deres vrede mod regeringen vokser. Mange nordkoreanske kristne ved også, at tusindvis af kristne beder for dem hver dag. Vi fortalte dem det. Det opmuntrer dem på en helt ubeskrivelig måde.
Kunne de kristne mærke en forskel grundet bedekampagnen, der kørte i mange år?
Ja. Der er sket mange mirakler. Vi kan aldrig sige, at det er, fordi vi bad, men vi tror, at Gud har brugt de kristnes bønner. Nogle kristne blev sat fri af Gud på mirakuløse måder. Andre holdt ud i deres vanskelige situationer. Nordkoreanske kirkeledere fortæller os: ”Fortsæt med at bede. Kristne er meget modigere, end de plejede at være. Vi evangeliserer i vores land. Dette burde være umuligt, men Gud gør det muligt. Med hjælp fra Åbne Døre vi kan hjælpe 60,000 kristne. ”
At kunne levere mad, medicin og tøj til så mange kristne er uden fortilfælde. Hvordan kan disse projekter lade sig gøre i dette lukkede land, med disse risici, hvis vi ikke er beskyttet af bøn?
Vi hører om en underjordisk kirke, men det er svært for os at forestille sig, at det kan være sandt?
Kristne i Nordkorea er meget isolerede. Men de er også forbundet med hinanden. Folk, der var kristne før Koreakrigen, har givet deres tro videre til deres efterkommere og så videre. Dette er fortsat i tre generationer og har dannet et netværk mellem dem. Det betyder ikke, at alle kristne kender hinanden. Kristne ved måske, hvem deres regionale kirkeleder er, men er ikke så fortrolige med andre medkristne.
Kim Jong-Il ser kristendommen som en trussel. Tror du, at væksten i kirken kan føre til en opdeling af det nordkoreanske diktatur? Tror du, at regimet langsomt og fredeligt vil kunne åbne op, som det har været tilfældet i Albanien?
Det er vores bøn, at det vil ske. Men alt er i Guds hænder. Han er den eneste, Kim Jong-Il skal frygte. Ikke kirken. Kristne er meget loyale over for deres land, men der er en stor forskel i forhold til andre nordkoreanere. De er frie i sind og hjerte. De kender sandheden. Det er derfor, Kim Jong-Il har erklæret dem som fjenden.
Lad os bede inderligt for en ikke-voldelig revolution. Hvis landet pludselig kollapser, ville det være en katastrofe for både befolkningen, for nabolande som Kina og Sydkorea og for det internationale samfund. Ingen er villige og i stand til at tage sig af det nordkoreanske folk. Hvem vil forklare dem, at de troede på en løgn i over 60 år? Bed for de kristne i Nordkorea.