1. Hvad er FN's resolution mod krænkelse af religioner?
Resolutionen er indført og stemt om i forskellige former og under forskellige overskrifter siden 1999. Det forventes, at der stemmes om resolutionen igen i FN's Generalforsamling i december i år. OIC's oprindelige krænkelse af religioner kampagne var målrettet "krænkelse af islam", men senere blev ordlyden omformuleret til "krænkelse af religioner" for at udvide støtten. Indtil i år er islam den eneste religion, der specifikt bliver nævnt i de resolutioner, FN's menneskerettighedsråd og generalforsamling har vedtaget. I marts 2010 blev en ny version introduceret ved menneskerettighedsrådet (se udkast til resolutionen her: A.HRC.RES.13.16_AEV.pdf). Endnu en gang henviste resolutionen til islamofobi, men den nævnte også antisemitisme og kristenfobi og blev vedtaget med et snævert flertal. Men at beskytte Islam er stadig resolutionens klare fokus.
2. Hvad er forskellen på at ”skifte tro” og ”skifte religion”?
I artikel 18 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne nævnes ”frihed til at skifte religion eller tro”. At skifte religion er et skift mellem forskellige religioner også kaldet konvertering. F. eks. en muslim som ønsker at skifte religion til kristendommen eller en hindu der skifter til islam. At skifte tro handler om friheden til at ændre trosopfattelse indenfor en religion. F. eks. en Shia muslim som ønsker at skifte til Sunni retningen af islam. Begge trosretninger er indenfor religionen Islam. Det kunne også være en Lutheraner som ønsker at skifte retning til den Katolske kirke eller en baptist kirke. De tre er forskellige trosretninger men alle er en del af religionen kristendommen.
3. Hvad er der galt med en resolution mod krænkelse af religioner?
Resolutionen mod krænkelse af religioner søger at kriminalisere ord eller handlinger, der anses for at være imod en bestemt religion, især mod islam. Selvom fortalerne for resolutionen fastholder, at den er tænkt for at beskytte religiøs praksis og fremme tolerance, fremmer den i virkeligheden intolerance og brud på religionsfriheden og ytringsfriheden for de religiøse mindretal i disse lande.
Menneskerettigheder er rettigheder, der tilhører enkeltpersoner, men denne resolution har til formål at give disse rettigheder til en religion. Det går imod de grundlæggende principper for lovgivning om menneskerettigheder, som er der for at beskytte mennesker, ikke religiøse overbevisninger og systemer.
Resolutionen mod krænkelse af religioner har den virkning, at den vil give international legitimitet til de nationale love, der straffer blasfemi eller på anden måde forbyder kritik af en religion. For eksempel er blasfemilove i nogle lande blevet anvendt til at retfærdiggøre foranstaltninger, der begrænser civil opposition, standser kritik af de politiske strukturer, og begrænser den religiøse talefrihed hos religiøse mindretal og mennesker i opposition til majoritetsreligionen (islam). Under disse blasfemi love er der blevet rejst tiltale imod enkeltpersoner for at have krænket, talt nedsættende, fornærmende og spottede om islam, hvilket ofte har resulteret i grove brud på menneskerettighederne.
4. Finder denne forfølgelse virkelig sted?
Ja!
PAKISTAN:
Blasfemilove i Pakistan er ofte blevet misbrugt af muslimer, der bruger dem som redskaber for hævn mod kristne og andre mindretal i tvister om jord og andre spørgsmål. Det kræver ikke beviser at beskylde nogen for blasfemi og få dem anholdt.
Ruqqiya Bibi og hendes mand Munir Masih blev den 3. marts 2010 idømt 25 års fængsel i henhold til § 295-B i den pakistanske straffelov for at vanære Koranen. De blev anholdt af politiet i Mustafabad i december 2008 for at have rørt islams hellige skrifter uden rituel vask. Straffen for at vanære koranen er "livstid", hvilket betyder 25 år i Pakistan.
Parret blev anklaget for at bruge koranen til sort magi, og i den forbindelse skulle Ruqqiya have rørt koranen uden en indledende rituel vask. De blev også anklaget for at have skrevet islams trosbekendelse på væggene i deres hus. Parrets advokat sagde, at anklagerne opstod på grund af et skænderi mellem muslimske og kristne børn, som udviklede sig til et sammenstød mellem deres forældre.
I Karachi, den 25. februar 2010 blev Qamar David idømt 25 års fængsel og en bøde på 100 tusind rupees (ca. 15.000 kr.), efter at han blev dømt på grundlag af falske anklager for at sende blasfemiske tekstbeskeder i maj 2006.
David blev dømt i henhold til § 295-A i blasfemi vedtægterne, der omhandler "krænkelse af religiøse følelser i ethvert religiøst samfund", og også i henhold til § 295-C for nedsættende bemærkninger om Muhammad. Den maksimale straf for overtrædelse af § 295-A er livsvarigt fængsel, og for afsnit 295-C er den maksimale straf døden, selv om fængsel på livstid også er muligt. David fik en dom på livsvarigt fængsel.
Hans advokat, Pervaiz Aslam Chaudhry, fortalte Compass, at dommen er uden grundlag. Alle 16 vidner ved retssagen bekræftede, at det ikke var David, men ejeren af mobiltelefonen (som også er abonnent på SIM-kortet, hvorigennem de har modtaget de blasfemiske beskeder), der var skyldig. SIM-kortet og mobiltelefonen er ejet af muslimen Munawar Ahmad, der blev navngivet sammen med David, oplyser advokaten. Ahmad blev renset for alle anklager på trods af beviser mod ham.
Kilde:
Compass Direct News - http://www.compassdirect.org
ANS - http://www.assistnews.net
SUDAN:
En anden meget omtalt episode i håndhævelse af "ærekrænkelse af religion”love, skete i november 2007 i en sudanesisk retssag, hvor en britisk lærer blev idømt femten dage i fængsel for” fornærmende religion«, efter at hun opkaldte en klasse-bamse Muhammed. Klassen havde valgt navnet til ære for en populær elev i klassen, som også var opkaldt efter Muhammed.
Kilde:
Daily Telegraph - http://www.telegraph.co.uk/news/
5. Hvad gør Åbne Døre?
Åbne Døre lancerer en koordineret underskriftindsamlingskampagne som en del af "Retten til at tro" kampagnen, som har til formål at øge bevidstheden omkring truslerne fra denne resolution mod religionsfriheden, og for at forhindre at resolutionen bliver vedtaget af FN's generalforsamling.
Dette omfatter:
Åbne Døre har iværksat en global kampagne for at indsamle underskrifter fra hele verden til støtte for religionsfrihed og som opfordring til afvisning af FN's resolution mod krænkelse af religioner.
Åbne Døre udfører diplomatisk lobby arbejde i FN.
Mange Åbne Døre kontorer, i forskellige lande, har egen aktiv lobbyvirksomhed overfor deres egne regeringer, og andre, for at sætte fokus på problemet og for at maksimere presset, så mange flere nationer stemmer imod resolutionen i FN.
Kampagnen vil være en vigtig del af et medie fokus med det formål at øge bevidstheden om problemet og øge presset på landene, så de stemmer imod resolutionen i FN.
6. Hvorfor skal det ske nu?
Resolutionen mod krænkelse af religioner er blevet præsenteret og vedtaget af FN siden 1999. Der har været et betydeligt fald i støtten til resolutionen i de seneste år, og den kan besejres i år. Koordineret handling vil nu kunne gøre hele forskellen.
Konsekvent lobbyvirksomhed, handling på græsrodsplan og mediebevidsthed er nødvendige for at forrykke balancen og sikre et endelig nederlag for resolutionen. Indtil resolutionen er besejret, vil den fortsætte med at sikre legitimitet til nationale lovgivninger, som Pakistans blasfemi love, som anvendes til at begrænse religionsfriheden, navnlig for kristne.
7. Afstemningen som helhed på sidste års møde i FN's Generalforsamling
Foreslået resolution om bekæmpelse af krænkelse af religioner (dokument A/64/439/Add.2, del II) blev vedtaget af FN's Generalforsamling med afstemning ved navneopråb med resultatet 80 for og 61 imod, 42 undlod at stemme, som følger:
For: Afghanistan, Algeriet, Angola, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Hviderusland, Bhutan, Bolivia, Brunei, Cambodja, Tchad, Kina, Comorerne, Congo, Côte d'Ivoire, Cuba, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Dominica, Den Dominikanske Republik, Egypten, El Salvador, Eritrea, Etiopien, Gabon, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Indonesien, Iran, Irak, Jordan, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Laos Demokratiske Folkerepublik, Libanon, Libyen, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Marokko, Mozambique, Myanmar, Namibia, Nicaragua, Niger, Nigeria, Oman, Pakistan, Filippinerne, Qatar, Rusland, Saint Vincent og Grenadinerne, Saudi Arabien, Senegal, Singapore, Somalia, Sydafrika, Sri Lanka, Sudan, Surinam, Swaziland, Syrien, Tadsjikistan, Thailand, Togo, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uganda, Forenede Arabiske Emirater, Usbekistan, Venezuela, Vietnam, Yemen.
Imod: Andorra, Australien, Østrig, Belgien, Bulgarien, Canada, Chile, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Israel, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Marshalløerne, Mexico, Mikronesien (Mikronesiens Stater), Monaco, Montenegro, Nauru, Holland, New Zealand, Norge, Palau, Panama, Papua Ny Guinea, Polen, Portugal, Republikken Korea, Republikken Moldova, Rumænien, Saint Lucia, Samoa, San Marino, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Timor-Leste, Tonga, Ukraine, Storbritannien, USA, Uruguay, Vanuatu.
Undlod: Albanien, Antigua og Barbuda, Argentina, Armenien, Bahamas, Belize, Benin, Bosnien og Hercegovina, Botswana, Brasilien, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Kap Verde, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Ækvatorial Guinea, Fiji, Ghana, Grenada, Guatemala, Haiti, Honduras, Indien, Jamaica, Japan, Kenya, Lesotho, Liberia, Malawi, Mauritius, Mongoliet, Nepal, Paraguay, Peru, Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Trinidad og Tobago, Tuvalu, Den Forenede Republik Tanzania, Zambia.
Fraværende: Den Centralafrikanske Republik, Gambia, Kiribati, Madagaskar, Sao Tome og Principe, Seychellerne, Sierra Leone, Salomonøerne, Zimbabwe.
8. Hvilke lande er i den Islamiske Konference (OIC)?
Afghanistan, Albanien, Algeriet, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Benin, Brunei, Burkina-Faso, Cameroun, Tchad, Comorerne, Côte d'Ivoire, Djibouti, Egypten, Gabon, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Indonesien, Iran, Irak, Jordan, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Libanon, Libyen, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Marokko, Mozambique, Niger, Nigeria, Oman, Pakistan, Palæstina, Qatar, Saudi-Arabien, Senegal, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Surinam, Syrien, Tadsjikistan, Togo, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uganda, Forenede Arabiske Emirater, Usbekistan, Yemen.