Colombia - Agape Vision-børnehjemmet

Som en del af Åbne Døres arbejde blandt forfulgte kristne i Colombia, er der blevet oprettet et børnehjem - Agape Vision.

Colombia - Agape Vision

Hjemmet åbnede d. 15. januar 2000 og tager sig af børn, for hvem det er utrygt at bo hjemme. Det er børn af præster og kirkeledere, som bliver antastet og udsat for trusler midt i det borgerkrigshærgede land.

 
Der er i år kommet 21 nye børn til Agape Vision. Seks piger og 15 drenge. Lederen forventer, at der kommer en eller to mere, så de ender på 52 børn. Børnene er meget interesserede i deres nye omgivelser, og personalet er glade for hver enkelt af dem og taknemmelige for, at Gud har sørget for en plads til dem.

Det er første gang, der har været så mange børn på hjemmet. Den nye gruppe børn og teenagere er blevet varmt modtaget af de andre børn. Diego (13) ankom til centret, efter at hans far blev dræbt af guerillaen. I første omgang ville han ikke vide noget om Gud. ”Gud eksisterer ikke,” sagde han, ”for hvor var han, da disse mænd dræbte min far?” Men gennem den kærlighed han blev vist i centret, har Gud helbredt Diego’s hjerte. ”Jeg vil gerne bede nu,” siger Diego. ”Det er godt at gøre det.” Jacqueline (18) kom til Children’s Center for ti år siden, efter at den by, hvor hendes familie boede, blev overtaget af guerillaen. Hendes far, en kristen leder i lokalsamfundet, blev dræbt, og hun blev skilt fra sin familie. På trods af hendes situation takker Jacqueline stadig Gud for, at hun må bo på centret. ”Centret er mit hjem og alle, der arbejder for Åbne Døre er min familie,” sagde hun. Bed for børnene og deres familier og send en opmuntrende hilsen til børnehjemmet, så alle børnene mærker, at de er omsluttet af en verdensomspændende familie.