Hver eneste dag, året rundt, lider mennesker for deres tro. De kristne i Mellemøsten står overfor store udfordringer. Mange oplever forfølgelsen udtrykt på mange forskellige måder, fra social isolation, manglende jobmuligheder til kidnapninger, voldtægt, mishandling, vold og drab.
Åbne Døre er en upolitisk, international missionsorganisation, som arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over.
Åbne Døres grundlægger, Broder Andreas, smuglede de første bibler ind bag jerntæppet i 1955. I dag leverer vi millioner af bibler hvert år til forfulgte kristne i bl.a. kommunistiske og muslimske lande. Vores målsætning er:
Personligt at overlevere bibler og undervisningsmaterialer til kristne i "lukkede" lande, samt give dem oplæring.
At forberede kristne i truede lande på at møde forfølgelse og lidelse.
At udfordre de kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.
Åbne Døre har kontorer i 24 lande og projekter i mere end 50 lande. Arbejdet finansieres udelukkende ved frivillige gaver fra menigheder og enkeltpersoner.
Tilmeld dig Åbne Døres blad
Bladet "Åbne Døre" er på dansk og udkommer 12 gange om året.
Bladet er gratis. Se de seneste eksemplarer af bladet online.
Du kan tilmelde dig via formularen nedenfor eller sende en alm. e-mail til denmark@opendoors.org