"Når jeg ser på min lille datter, gør mit hjerte ondt," sukker Mahfuze. * Mahfuze, 30 år, har mange smertefulde erindringer, og hun lider dagligt over ikke at kunne sørge for sin lille piges behov.
"Jeg er den eneste, hun har i denne verden; hendes far forkastede os, og hendes tanter og onkler modarbejder os. Først for nylig indgik min far en slags "våbenhvile" med mig, blot fordi han ønskede at se sit barnebarn. Han er overbevist om, at jeg er stofmisbruger og mener, at den smule penge, jeg har, kommer fra prostitution."
Mahfuze lider også fysisk af en hjertesygdom, hvilket er forværret af det stress, som har været i hendes liv, lige siden hun blev født. Eftersom hendes mor døde under fødslen, blev hun opdraget hos sine bedsteforældre uden nogen hjælp fra sin far.
"Min bedstemor var den eneste, som virkelig tog sig af mig, og selv da jeg blev en kristen, elskede hun mig stadig."
Mahfuze var 15, da en ven inviterede hende i kirke. "Da jeg hørte prædiken, var det som om, præsten talte om mit liv. Han talte direkte til mit hjerte." Hun svarede ved at tage imod Kristus under mødet. Men da hendes far og andre slægtninge hørte om dette, blev de rasende på hende for at have "miskrediteret familienavnet" i deres nominelt muslimske samfund.
"Nådesløst sparkede de mig ud af huset. Min bedstemor var ikke i stand til at gøre noget mod overmagten i familien."
Men Mahfuze’s nye kristne venner skaffede hende tag over hovedet, og senere erklærede en mand, som hun mødte i kirken, at han elskede hende og ville tage sig af hende.
Så i en alder af 16 år giftede Mahfuze sig med Ulvi* uden at vide, at han havde snydt hende. Han kom faktisk i kirken, kun fordi han var informant for sikkerhedspolitiet. Kort efter deres bryllup forbød Ulvi Mahfuze i at gå i kirke. Når hun kunne komme af sted med det, flygtede hun fra huset for at deltage i gudstjenesten og kom så hjem til en meget vred mand, som forsøgte at tæske ulydigheden ud af hende.
"Efter adskillige år blev vores datter født, og hun var en kilde til glæde for mig," siger Mahfuze. Men på det tidspunkt var Ulvi begyndt at tage stoffer og gamble. På et tidspunkt var han så forgældet, at han solgte sin kone og datter for at afregne med den lokale mafia!
Men da gangsterne kom for at fjerne de to, opdagede de, at de kendte Mahfuzes far fra fængslet og besluttede at lade dem i fred. Da faderen fik nys om, hvad der var sket, angreb han i vrede sin svigersøn.
Ulvi overlevede angrebet, men krævede at Mahfuze og hendes datter skulle forlade huset. Endnu engang fandt hun sig selv på gaden, forkastet og alene i modsætning til sin mand og sin familie.
På grund af hendes tro på Kristus hindrede indflydelsesrige slægtninge Mahfuze i at få de diplomer, som hun studerede for at opnå. Andre forfalskede papirer, som forhindrede hende i at få sin andel af huset.
"Kun min bedstemor hilser stadig på mig og elsker mig," sukker hun.
"Jeg forsøgte at finde arbejde, men fordi jeg ikke kan fremvise diplomer, er det nærmest umuligt." Og når hun ansøgte om arbejde, blev det antydet, at hun kunne få en god løn ved at sove med bossen. Hvis ikke, ville hendes chancer (og løn)blive meget lavere.
"Heldigvis har jeg et arbejde nu, men jeg ved ikke, hvor længe."
Selvom læger har rådet hende til operation af en forstørret arterie, kan de ikke garantere, at hun overlever operationen. Hun er blevet rådet til at holde op med at arbejde, tage hjem og ikke spekulere. Men uden nogen andre til at sørge for sig selv og datteren, er hun begyndt at arbejde igen.
Men at finde et hjem var næsten for stor en udfordring. I tilsvarende sager har Åbne Døre gjort det lettere at skaffe hjælp og sikkerhed for konverterede troende ved at sørge for en sikker boligsituation i en anden region af det centrale Asien. Men pga. hendes datters skolegang, var dette ikke en mulighed.
Så kom Åbne Døre ind i billedet og støttede Mahfuze med at dække huslejen for en lejlighed for hende og datteren, og der blev også stillet en computer til rådighed, som nu gør det muligt for hende at søge uddannelse til et bedre arbejde.
"Herren Jesus har været fantastisk ved at vise os sin kærlighed og omsorg. Jeg ved, Han drager omsorg for mig og min datter og har anbragt os i sin familie, med nye brødre og søstre."
Fuld af fortrøstning til at Herren vil tage sig af hende, indrømmer hun: "I tider med fortvivlelse, overvejer jeg, om det vil være bedre for mig at forlade landet og rejse til Rusland for at finde et arbejde og have det nemmere der.
Mit håb er, at mit forhold til min egen familie vil blive genoprettet. Jeg beder for min datter, at hun må få en god indflydelse på vort land, og at mange andre mennesker fra den næste generation vil komme til at tilhøre Jesus."