I Tyrkiet presses kristne konvertitter fra muslimsk baggrund af familie, venner, samfundet og endda de lokale myndigheder. De betragtes som forrædere mod den tyrkiske identitet.
Her kommer forfølgelsen fra
Den almindelige mening er, at en sand tyrk skal være sunnimuslim. Denne religiøse nationalisme er vokset til nye højder efter det forfejlede kup 15. juli 2016. Præsident Erdogan har brugt situationen til at øge sin magt og position, men hans diktatoriske opførsel har ikke ført til direkte forfølgelse af kristne. I stedset gør han det indirekte ved at prøve at transformere Tyrkiet fra en sekulær stat til en sunnimuslimsk, så der kun er lidt plads til minoriteter.
Sådan lider de kristne
Den meget stærke religiøse nationalisme i samfundet lægger en del pres på kristne. Regeringen har ikke specielt haft kristne som mål, men samfundets nationalisme giver næsten ingen plads til, at de kristne kan proklamere et andet budskab. Især konvertitter fra Islam til Kristendommen møder social opposition, skønt konvertering fra Islam til Kristendommen ikke er forbudt ved lov.
Blandingen af Islam og nationalisme påvirker også kristne, som ikke har muslimsk baggrund. De fleste af dem hører til etniske minoriteter (f.eks. grækere, armeniere, syrere). De regnes ikke rigtigt for at være en del af det tyrkiske samfund, og de møder alle slags lovhjemlede og bureaukratiske hindringer.
Eksempler
Leder: Præsident Recep Tayyip Erdoğan
Befolkning: 80,4 mio.
Kristne: 187.000
Hovedreligion: Islam
Regeringsform: Parlamentarisk demokrati
Placering: 26
Sidste år: 31
Score: 66/100
Sidste år: 62/100
Tyrkiet 15. oktober 2018
I to år har de tyrkiske myndigheder tilbageholdt den amerikanske præst Andrew Brunson. Anklaget for terror og spionage risikerede han op til 35 års fængsel. Nu har retten løsladt ham.
Tyrkiet 17. september 2018
Omrokeringer hos anklagemyndigheden giver et lille håb for den amerikanske præst i den kontroversielle og stærkt politiske retssag, hvor han står anklaget for at støtte et kupforsøg. Brunsons advokat mener dog ikke, at denne ændring kan lede til en frifindelse af den amerikanske pastor.
Tyrkiet 19. april 2018
Pastor Brunson er tilbage i fængslet og afventer næste høring i retssagen, hvor han er anklaget for at hjælpe terrorister, men som ifølge hans advokat i virkeligheden handler om Brunsons kristne tro.