Med den største islamiske befolkning i verden har der været mange forsøg på at bringe landet under sharia-loven.
Her kommer forfølgelsen fra
Nogle islamiske ledere tilskynder til had mod kristne og andre religiøse mindretal via deres undervisning i moskeerne, men det sker også i massemedierne. Endvidere kommer tilskyndelsen også fra politikere, såsom den nye guvernør i Jakarta, selvom dette ikke sker åbenlyst. Konservative, muslimske politiske partier, f.eks. PKS, er kendt for at promovere deres dagsorden vedrørende en islamisk nation. Det er ofte deres repræsentanter, som fremsætter forslag om sharia-inspireret politik, også på uddannelsesområdet. Dog er radikale islamiske interesseorganisationer som FPI endnu mere indflydelsesrige.
Sådan lider de kristne
Mange kristne med muslimsk baggrund oplever forfølgelse fra deres familier. Intensiteten af forfølgelse varierer dog og sker mest i form af isolation, grov tiltale, osv. Kun en lille del af disse kristne udsættes for fysisk vold pga. deres kristne tro. Graden af forfølgelse afhænger også af, hvilken region i Indonesien det drejer sig om. Der er visse brændpunkter, såsom Vestjava eller Aceh, hvor radikale islamiske grupper står stærkt og øver stor indflydelse på samfund og politik.
Når først en kirke anses for at være evangeliserende, hvilket er tilfældet med mange evangeliske kirker og pinsekirker, får den hurtigt problemer med de radikale islamiske grupper. Ofte har ikke-traditionelle kirkegrupperinger også problemer med at opnå tilladelse til at bygge kirker. Selv hvis det lykkes dem at opfylde alle lovens krav (inkl. at vinde retssager), ignorerer de lokale myndigheder dem alligevel. Også katolske kirker har haft problemer med at opnå byggetilladelse. Alt i alt er situationen for kristne fortsat blevet forringet i løbet af de seneste år.
Eksempler
Leder: Præsident Joko Widodo
Befolkning: 263,5 mio.
Kristne: ca. 31,9 mio.
Hovedreligion: Islam
Regeringsform: Republik
Placering: 30
Sidste år: 38
Score: 65/100
Sidste år: 59/100
Indonesien 19. februar 2019
Et gravkors på en offentlig gravplads har ført til en større konflikt i Indonesien.
Indonesien 27. februar 2018
Det er formentlig sidste ankemulighed for den kristne tidligere guvernør i Jakarta, Ahok.
Indonesien 3. november 2017
Mens myndighederne i Indonesien, landet med verdens største muslimske befolkning, forsøger at dæmme op for radikaliseringen, fortsætter kirker med at blive lukket.