Malaysia 1. september 2015
Trods protester fra kirkeledere over hele Malaysia planlægger regeringen fortsat at indføre restriktioner på Bibelen.
Tidligere på året, efter at Højesteret havde dømt imod den katolske kirkes ret til at bruge ’Allah’ for at henvise til Gud i deres publikationer, indførte den malaysiske regering ensidigt nye restriktioner omkring importen af Alkitab (Bibelen på malajisk) og andre malajisk-sprogede kristne publikationer i Indenrigsministeriets nye standardprocedure (SOP; Standard Operating Procedures).
Den nye standardprocedure kræver, at importørerne skal sende en ansøgning til Indenrigsministeriets Afdeling for Koranske Tekster, som har det sidste ord i, om sådan en import kan godkendes.
Det eneste kriterium for godkendelse er, at publikationerne ikke må indeholde ordet ’Allah’. Denne procedure er baseret på retsakten om Trykning af Koranens tekster fra 1986, som oprindeligt kun var tiltænkt muslimer.
Desuden kan publikationer, der indeholder ordet ’Allah’, ikke importeres til Vestmalaysia, medmindre de er til personlig brug eller blot passerer på deres vej til Østmalaysia. Sidstnævnte er hjemsted for to-tredjedele af den kristne befolkning, og alligevel er direkte import af malajisksprogede bibler til regionen forbudt.
På grund af mangel på kristent materiale på det lokale sprog har kirker i Malaysia indført materiale fra nabolandet Indonesien, der ofte benytter ordet ’Allah’. De to lande har lignende malajisk-baseret sprog og kultur.
En kristen leder i det vestlige Malaysia, som ønsker at forblive anonym, påpegede også:
"Jeg er af den opfattelse, at dette er endnu et tarveligt forsøg på at behage de religiøse bureaukrater med deres vilkår, således at regeringen med Barisan National (regerende koalitionsparti) ser ud til at have gjort noget. I sidste ende lider kirken og det demokratiske rum, og de grundlæggende frihedsrettigheder er reduceret på vores bekostning, som de forskellige G25, G47 eller G40-grupper har sagt. Dette bliver nødt til at stoppe her".
Hvad kristne finder alarmerende er, at den nye standardprocedure kommer på et tidspunkt, hvor de malajisktalende kristnes forfatningsmæssige ret til stadig at bruge ordet ’Allah’ i to tilfælde har medført retssager: sagerne om Jill Ireland Sarawak og Sidang Injil Borneo (SIB) Sabah.
"Indførelsen af en sådan standardprocedure på nuværende tidspunkt viser ikke kun religiøs dominans og arrogance, men grænser også op til foragt", skrev den tidligere generalsekretær for Sammenslutningen af ASEAN Journalister, Bob Teoh.
Ifølge en bog, der fornyligt blev udgivet af det Kuala Lumpur-baserede Internationale Institut for Avancerede Islamiske Studier (IAIS), med titlen ’Shariah and Legal Pluralism in Malaysia’ (Sharia og Juridisk Pluralisme i Malaysia), skrev forfatteren Constance Chevallier-Govers: "’Allah’-forbuddet er ret usædvanligt i den muslimske verden".
Malaysia er det eneste land, der har legaliseret et krav om eneret på det arabiske ord.
Foruden ’Allah’ er der 35 andre ord, som regeringen har krævet, at islam får eneret på - under forskellige islamiske statslige retsdokumenter. Det er ord såsom ’doa’ (bøn), ’nabi’ (profet), ’wahyu’ (åbenbaring), ’bersyukur’ (taksigelse) og ’Alkitab’ (Bibel).
Kristne udgør omkring 9 % af befolkningen – 2,6 millioner – og hovedparten af dem er malajisktalende og hovedsageligt bosiddende i Sabah og Sarawak. I årtier har de brugt malajisk og oprindelige sprog i deres religiøse handlinger, inklusive ordet ’Allah’.
At finde et ord til at erstatte ’Allah’ er for disse troende som at udskifte hele deres identitet.
”At kunne importere kristent materiale er en forfatningsmæssig ret for kristne. Det er derfor uacceptabelt, at kristent materiale bliver underlagt nogen som helst form for regulering, som om de er en eller anden slags smuglervare eller farligt gods”, skrev præsten Jerry Dusing, formand for Sabahs Kirkeråd, i et åbent brev til regeringen.
Han erklærede på vegne af de kristne i Sabah:
"Vi anmoder hermed den føderale regering om at trække udkastet til den forslåede standardprocedure tilbage. Faktisk anser vi enhver misforstået opfattelse af, at det er nødvendigt at indføre sådanne forsøg, som et symptom på den føderale bevægelses manglende opfyldelse af sine juridiske og moralske forpligtelser til at fremme tværreligiøs harmoni og forståelse".
Dette brev blev offentliggjort på nyhedsportalen Malaysiakini og modtog enorm støtte fra Det Kristne Forbund i Malaysia (CFM), Det Nationale Evangeliske Kristne Fællesskab (NECF), Kirkernes Råd i Malaysia (CCM), Katolske Biskoppers Konference i Malaysia, Foreningen af Kirker i Sarawak, og Det Malaysiske Rådgivende Råd for Buddhisme, Kristendom, Hinduisme, Sikhisme og Taoisme (MCCBCHST).
I en separat erklæring udtrykte Det Kristne Forbund i Malaysias (CFM) formand, pastor Eu Hong Seng, en lignende bekymring over tendensen til 'stadigt skrumpende offentligt rum for religiøse udtryk i Malaysia’:
"Af disse grunde afviser CFM standardproceduren vedrørende udgivelse og distribution af Alkitab (Biblen)”, skrev han. ”Standardproceduren modsiger selve garantien for religionsfrihed og retten til at styre sine egne religiøse anliggender".
Som det ser ud nu, har Indenrigsministeriet stadig planer om at indføre disse restriktioner på Alkitab (Bibelen) trods stærke indvendinger fra kirkeledere over hele Malaysia.
Haslegårdsvej 10 D9, 8210 Aarhus V
Tlf.: 97 40 77 81
mandag - torsdag: 9.00-15.00
fredag: 9.00-12.00
E-mail: denmark@od.org
CVR: 20 503270
