Fra traume til håb

I landsbyen Guyaku i det nordlige Nigeria bor Charity og hendes tre børn Patience, Elizabeth og Theophilus. De bor i det område i verden, hvor flest kristne bliver slået ihjel for deres tro. Det nordlige Nigeria er hårdt ramt af islamistiske gruppers angreb mod kristne. Under de voldelige angreb bliver kristne dræbt, deres hjem smadret og deres levebrød ødelagt.

Charity og hendes børn overlevede et sådant angreb.

Dagen for angrebet

Det var aften, og Charity var ved at gøre sig klar til at gå i seng, da hendes bror kommer løbende ind i huset og råber, at hun skal slukke alt lys.

”I det øjeblik vidste jeg, at Boko Haram angreb vores landsby,” fortæller Charity med alvor i stemmen.

Charitys søn Theophilus tog sin søster i hånden og løb, mens Charity bandt sin yngste datter fast på ryggen.

”Til at starte med løb vi i samme retning mod bjergene, men en motorcykel kom imellem os, og jeg blev adskilt fra mine børn,” forklarer Charity.

Charity fandt ly i en bjerghule sammen med nogle andre fra landsbyen. Mens hun sad i mørket, hviskede hun sine børns navne, men hun fik intet svar. Hun blev i hulen natten over, men fik ikke meget søvn. Da solen stod op, begyndte hun og de andre forsigtigt at bevæge sig tilbage mod landsbyen.

På vej tilbage fik Charity at vide, at flere af hendes familiemedlemmer var blevet dræbt i angrebet, men der var ikke nogen, der vidste noget om hendes børn.

”Da jeg kom hjem, var mine børn der ikke. Jeg kunne ikke spise eller drikke. Jeg tænkte, at hvis mine børn var døde, hvad ville mad så hjælpe mig?” fortæller Charity.

Genforening bragte ikke kun glæde

Der gik flere uger efter angrebet, før Charity pludselig en dag hørte sin søn kalde udenfor huset.

”Jeg blev så overrasket, at jeg skreg deres navne. Det var som en ny begyndelse at se mine børn igen,” fortæller hun.

Gensynsglæden var stor, men Charity og børnene kunne ikke vende tilbage til hverdagen. Deres hus og kirke var ødelagt, alt deres mad var blevet stjålet, og deres mark var brændt ned. Sammen med en uoverskuelig genopbygning lurede frygten for et nyt angreb under overfladen.

Open Doors’ partnere i Nigeria kom med hjælp til Guyaku efter angrebet. De har hjulpet familier med mad og byggematerialer, og vigtigst af alt har de sørget for traumebehandling.

”Vi vidste ikke, at vi var traumatiserede. Vi vidste ikke engang, hvad et traume var. I kom og underviste os, og jeres undervisning har været med til at skabe enhed i vores landsby,” fortæller Charity.

Efter at Charity har fået sine børn hjem, og de sammen har bearbejdet traumerne, er Charity blevet uddannet til selv at hjælpe ofre for angreb. Hun kan nu give den traumeundervisning og -behandling, som var med til at hele hendes egne sår.

Hjælp familier som Charitys

Charitys historie repræsenterer tusindvis af kristne i Nigeria. I 2021 blev 4.650 kristne nigerianere dræbt for deres tro, og endnu flere blev udsat for traumatiske angreb som det i Charitys landsby.

Vær med til at hjælpe de kristne, som I fremtiden kommer til at stå i samme situation som Charity. Det kan du gøre på to måder: ved at give en økonomisk gave og ved at bede.


Bed for Nigeria

  • Bed om, at Charity må gøre en forskel for andre med sin uddannelse til traumebehandler.

  • Bed om beskyttelse over de kristne i Nigeria.

  • Bed for dem der kæmper med traumer, som de måske slet ikke ved, hvad er.

  • Bed om, at Boko Harams ledere må møde Gud


Giv

Mærk din gave ’Nigeria’

Støt på Mobilepay

90258

Lav bankoverførsel

1551-3894622


Send en opmuntring

Hvis du vil gøre en forskel for Charity og hendes børn, kan du sende et brev til dem. Det er en unik mulighed for at give en opmuntring og dele et særligt bibelvers, som betyder noget for dig.


Hør Charity fortælle sin historie